• Velkommen
  • Biografi
  • Otto's Blog
  • Coach/Foredrag
  • Nyheder
  • Familien
  • Kontakt
  • Er du Gud?

    Biografi

     

    Født 16. november 1955 i byen Ljørslev på Mors i Nordjylland.

    Blev student fra Nykøbing Mors Gymnasium i 1975.

    Tog til det store København, og blev engageret i det spirituelle miljø der opstod efter hippietiden.

    Arbejdede fuldtids med dette emne i Danmark og England fra 1975 til 1978.

    I 1979 blev han uddannet som spirituel terapeut. Han lærte hvordan man fremmer det spirituelle fremfor det kropslige. Indtil 1983 arbejdede han i et team af beslægtede spirituelle mennesker, og gav i denne periode hundredevis af klienter i tusindevis af timers terapi.

    I 1983 blev han selvtændig coach og terapeut.

    I 1995 lagde han terapeutrollen fra sig, og beskæftigede sig udelukkende med konsulentvirksomhed og coaching, men altid med det udganspunkt at mennesket grundlæggende set er godt, og at det er et spirituelt væsen.

    I 2007 startede han et projekt op omkring oplysning om etik og filosofi.

    Han blev TV producer og TV vært.

    Siden da har han udover coaching og konsulent aktiviteterne lavet filosofiske TV udsendelser med interviews af kendte danskere såsom:

    Jesper Klein, Hjernemadsen (Peter Lund-Madsen), Tøger Seidenfaden, Lakha Lama, Margrethe Vestager, Jakob Holdt, Hans Jørgen Bonnichsen, Flemming Jensen, Anne Marie Helger, Bjørn Elmquist, Holger Bech Nielsen, Georg Metz, Hans Engell, Jakob Wolf, Inge Genefke, Erik Bjerager, Erik Meier Carlsen, Jesper Langballe, Birthe Skaarup, Gitte Seeberg, Mikkel Wold, Abdul Wahid Pedersen, Chili Turell, Per Clausen og Bent Melchior.

    Disse udsendelser kaldes "Den Femte Magt", fordi Otto Krog egenrådigt har besluttet at den femte magt bør være filosofi. Vi har først de tre statsmagter, derefter den fjerde magt som går under betegnelsen medierne, og så er det blevet vedtaget af Otto Krog egenrådigt, at den femte magt skal være filosofi. Tiden vil vise om definitionen holder stik, og om det bliver filosofi der vinder indpas i det danske sprog som den femte magt. Argumentationen er selvfølgelig at filosofi burde være overordnet politik, medier, regering og diverse andre instanser. For det er i filosofien at vi kan diskutere etik uanset om man er religiøs eller ateist. Og en af delene er vi alle.

    Disse udsendelser kan alle ses på Etisk Fagbog ved at klikke på linket "Den Femte Magt" herunder.

    Etisk Fagbog, Den Femte Magt

     

    Udover TV interview serien har Otto Krog lavet utallige TV udsendelser om etik, bevidsthed, filosofi, spiritualitet, religiøsitet osv. De kan ligeledes ses på Etisk Fagbog ved at klikke TV i toppen af siden. Men igen, det er meget lettere at klikke direkte ind på siden her:

    Etisk Fagbog TV

    I 2008 fik Otto Krog den geniale ide at bevidsthed er antistof. På daværende tidspunkt var der stort ingen andre der havde den geniale ide. Men Otto Krog er en ærlig mand, og derfor skal det være sagt at denne website figurerede allerede dengang. Den har været statisk lige siden, men bliver løbende besøgt af tusinder alligevel.

    http://www.mindreality.com/antimatter-is-etheric-double-of-physical-matter

    Enoch Tan er stifteren af Mind Reality, og Otto Krog har forsøgt at kontakte ham adskillige gange, men får ikke et svar. Måske er han blevet skør i bolden af at tænke for meget.

    Anyway, ideen om at bevidstheden er antistof, og at vi alle er skabere og ødelæggere af universet i en kontinuerlig kosmisk oplevelse, har indtil videre resulteret i Otto Krog's blog:

    www.crestroy.com

    hvor du kan læse meget mere om teorien.

    Yderligere kan du se en videopræsentation her:

    Otto Krog's monolog på YouTube om hvorfor "antimatter is the mind and consciousness of all living entities in different parallel multiverse universes."

     

    Hvad nu?

    Otto Krog fortsætter sit virke som Guds gave til menneskeheden den dag i dag. Følg med på www.RSTVProduktion.dk, www.crestroy.com og Etisk Fagbog, det er der nyhederne bliver profileret først.

    Hvis du er kommet helt hertil så tag en gratis tur rundt på denne side, og oplev mere af mennesket bag Otto Krog.

    Og hvis ikke allerede du har besøgt

    Etisk Fagbog og RS TV Produktion

    så gør det endelig. De er meget mere interessante end denne side, for her kan du se hvad Otto Krog er interesseret i, og hvad han faktisk gør, og ikke hvordan du skal synes at Otto Krog er interessant.